• Planterødderne

Vintersalat med kål og sojadressing

Vinteren er over os og vi føler os ret så forkålet. Ja du læste rigtigt, vinteren er lig med masser af kål, derfor er vi ganske forkålet i øjeblikket. Denne salat er et godt eksempel på, hvad vinteren fylder Planterøddernes køleskab og maver med.

Forkål dig selv med denne fantastiske vintersalat

Salat til 4 personer/portioner


Ingredienser til vintersalaten

  • 3 håndfulde rosenkål

  • 8 mellemstore kartofler

  • 1 rødløg

  • 5 stængler grønkål

  • 1 god håndfuld tranebær


Fremgangsmåde

  1. Halver rosenkålene og sautér dem kort i en smule vand på panden til de har et let bid

  2. Kog kartoflerne hele med skræl til de er møre

  3. Snit rødløg og grønkål fint og kom det i en skål

  4. Skær kartoflerne ud og kom alle ingredienserne i skålen

  5. Sørg for at kartoflerne og rosenkålene er afkølet inden, at de kommer i skålen


Ingredienser til sojadressing

  • 3 dl sojayoghurt fra Alpro

  • 1 håndfuld bredbladet persille

  • 2 spsk. limesaft / citronsaft

  • 2 spsk. sojasauce

  • 2 spsk. rosinsirup - se opskrift her

  • 1 knivspids cayennepeber

  • 1 spsk. hvidløgspulver

  • Frisk kværnet peber


Fremgangsmåde

  1. Kom alle ingredienserne i en skål og bland det godt sammen

  2. smag evt. til med sennep og de øvrige ingredienser

  3. Klar til servering

Mail: planteroedderne@gmail.com - tlf: 25 30 98 05 (Dennis) 22 92 55 52 (Stig)