• Planterødderne

Undgå madspilds-suppe

Opdateret: 13. okt. 2018

Denne suppe kan varieres på mange måder - ingredienslisten er nemlig bestemt ud fra, hvad du har i køleskabet. Opskriften her er derfor vejledende, da den er lavet ud fra, hvad Dennis havde i køleskabet og ud fra, hvad der trængte til at blive brugt.



Grøntsagssuppe med bagt hokaido, frisk palmekål, stegte beder

Ingredienser - undgå madspilds-suppe


Suppe:

  • 2 gulerødder

  • 3 friske tomater

  • 1 rødløg

  • 4 fed hvidløg

  • 1 porre

  • 1 squash

  • 4 bladbeder i forskellige farver

  • 1 dåse hakket tomat

  • Vand

  • Grønne krydderier så som oregano, timian og basilikum

  • evt. røde krydderier så som paprika og chili

Topping:

  • 1/4 hokaidogræskar

  • 2 stængler palmekål

  • 4 bladbeder


Fremgangsmåde - undgå madspilds-suppe

  1. Skær grøntsagerne til suppen i mindre stykker og steg det hele i en gryde på én gang.

  2. Steg et par minutter under omrøring. Med de friske tomater i, bør det ikke være nødvendigt at tilføje noget at stege i. Er det nødvendigt kan du tilføje vand i bunden af gryden og tilføje mere i takt med, at det fordamper.

  3. Tilføj krydderierne og steg af.

  4. Tilføj hakket tomat og den ønskede mængde vand. Vi kan godt lide at lave suppen ret tyk, da den så fylder mere. Til denne mængde brugte vi cirka 3 dl vand.

  5. Når grøntsagerne er kogt møre, blendes suppen til en ensartet konsistens.

  6. Som topping kan du vælge at lave bagt hokaido (bag møre i ovnen ved 180 grader varmluft), stegte bladbeder, der er stegt møre på panden samt frisksnittet palmekål.

  7. Server med fuldkornsbrød til og du har et mættende og lækkert måltid.


Mail: planteroedderne@gmail.com - tlf: 25 30 98 05 (Dennis) 22 92 55 52 (Stig)