• Planterødderne

Spinatburgerbolle med rødbedebøf

Opdateret: 13. okt. 2018

Det kan af og til være svært at ramme plet med en grøntsagsbøf - enten bliver den lidt for blød og mangler struktur og andre gange kan den blive for tør, hvis man lige får tilføjet lidt for meget mel for at undgå det første. Men med disse rødbedebøffer, synes vi, at vi har ramt den meget godt - og i en hjemmebagt burgerbolle med lidt lækkert snask, så er det vidst ikke meget andet at sige end MUMS!


Spinatburgerbolle med rødbedebøf

Ingredienser - spinatburgerbolle og rødbedebøffer


Burgerbolle (12 stk)

  • 1 pakke gær

  • 5 dl vand

  • 400 g spinat, optøet

  • 350 g fuldkornshvedemel

  • 550 g speltmel


Rødbedebøf (15 stk)

  • 1 kg rødbeder

  • 2 dåser kidneybønner

  • 1 rødløg

  • 2 fed hvidløg

  • 100 g havregryn

  • 2 tsk. spidskommen

  • 2 tsk. timian

  • 130 g valnødder

Fremgangsmåde - spinatburgerboller og rødbedebøffer

  1. Begynd med dejen til bollerne:

  2. Udblød gæren i vandet.

  3. Vrid spinaten fri for den værste overskydende væske og kom spinaten i gærblandingen.

  4. Tilføj melet lidt ad gangen.

  5. Ælt dejen, så den samler sig og bliver glat i overfladen. Eventuelt skal du have den ud på bordet og ælte den.

  6. Lad den hæve til dobbelt størrelse ved stuetemperatur.

  7. Imens dejen hæver, kan du begynde på rødbedebøfferne:

  8. Skræl rødbederne og riv dem på dem groft - enten med foodprocessor eller på den grove side af rivejernet. Kom i en skål.

  9. Blend kidneybønner, rødløg, hvidløg, havregryn og krydderier til en ensartet masse. Bland massen sammen med de revne rødbeder.

  10. Hak valnødder groft - enten med kniv, i minihakker, eller foodprocessor. De må gerne være lidt grove i det, da de skal give struktur til bøfferne.

  11. Kom valnødderne i skålen med de øvrige ingredienser og bland sammen.

  12. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

  13. Form 15 bøffer (eller hvor mange du nu har lyst til) og kom dem på en bageplade med bagepapir.

  14. Bag 15 minutter på den ene side og vend bøfferne. Bag 15 minutter på den anden side.

  15. Tag ud og lad køle af. De har den bedste konsistens, hvis de lige får lov til at køle lidt af.

  16. Når dejen er færdighævet, former du 12 boller (det passer med størrelsen på burgerboller) og kommer dem på en bageplade med bagepapir. Pensl med vand.

  17. Bag 25 min. ved 200 grader varmluft. Når de 25 minutter er gået, tager du en bolle ud og banker i bunden på den. Hvis den lyder hult, så er bollerne gennembagt.

  18. Når boller og rødbedebøffer er lavet, kan du samle din burger. I burgeren på billedet har vi rucola og avocado. Du kan variere fyldet præcis som du har lyst til. Ovnkartofler med en god ketchup er et glimrende tilbehør til burgeren.







Mail: planteroedderne@gmail.com - tlf: 25 30 98 05 (Dennis) 22 92 55 52 (Stig)