- Planterødderne
Spaghetti Carbonarret
Den her opskrift er en ny favorit i Planterøddernes køkken. Den er nem, smagfuld, tilfredstillende og ja, du bliver afhængig... Men det gør ikke noget, for den kan spises med god samvittighed ;)

Personer: 4
Tid: 1 time
Ingredienser:
Generelle ingredienser
500 g. fuldkornsspaghetti
4 store sødkartofler
150 g. spinat / grøntkål
250 g. cherry tomater
1 stort løg
2 fed hvidløg
100 g. soltørrede tomater
Cremen
1 dåse butterbeans + væsken fra dåsen
1,5 dl. vand
2-3 spsk. citronsaft
2 spsk. miso / soyasauce
2 spsk. tomatpuré
1 spsk. dijonsennep
2 fed hvidløg
6 spsk. gærflager
2 spsk. røget paprika
1-2 tsk rosmarin
1-2 tsk timian
1 tsk. cayenne peber
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 graders varmluft. Skrub kartoflerne under rindende vand og bag dem med skral i 50-60 minutter til de er møre indeni.
Kog spaghetti efter anvisningen og hæld vandet fra, når de er færdige. Opbevar dem i gryden med låg på efterfølgende, så det holder sig varme.
Forbered de forskellige grøntsager til stegning.
Snit løg og hvidløg fint og sæt det til side i en skål.
Snit derefter tomater og soltørrede tomater. Cherry tomaterne snittet i kvarte.
Hak spinaten groft.
Nu kan du begynde at stege løgene af i fond eller vand i et par minutter. Tilføj løgene på i en mellemvarm gryde og tilsæt vand lidt efter lidt.
Tilsæt begge slags tomater og steg med.
Tilsæt spinat og skru ned på minimal varme.
Kom alle ingredienserne til cremen i en food processor og blend det til en ensartet masse.
Hæld blandingen op i gryden med de øvrige grøntsager og lad det koge op og derefter simre i 5 minutter.
Hæld cremen og spaghettien sammen.
Servér blanding i en bagt sødkartoffel, der er halveret på langs.
Servér eventuelt frisk salat til.