- Planterødderne
Smagfuld og cremet pastasovs
Har du nogle tomater og peberfrugter, der trænger til at blive brugt? Så er denne pastasovs helt oplagt! Du kan selvfølgelig også godt lave den med friske tomater og peberfrugter, det bliver den lige så god af.
Opskriften er til 4-6 personer.

Ingredienser:
3 røde peberfrugter
5 store tomater
100 g cherrytomater eller andre små tomater, fx. juanita eller blommetomater.
1 rødløg
4 fed hvidløg
100 g cashewnødder
4 spsk. gærflager
Friskkværnet peber
1 spsk. sojasauce
2 spsk. balsamico
3 dl. puy linser (delikatesselinser)
Fremgangsmåde:
Skær peberfrugter, tomater, rødløg i lige store tern. Skær hvidløg i skiver. Steg af i en gryde.
Når tomater begynder at falde lidt sammen, tilføjes cashewnødderne, sojasauce, balsamico. Steg indtil cashewnødderne er blevet bløde i kanten.
I en anden gryde koges linserne efter anvisning på pakken.
Når cashewnødder er blevet bløde i kanten, blendes med stavblender. Tilføj gærflager og friskkværnet peber og lad simre, så lang tid, du har tid til.
Vandet hældes fra linserne og linserne kommes i pastasovsen. Smag til og tilføj eventuelt flere af de forskellige ingredienser.
Server med fuldkornspasta og en grøn salat til, fx med hjertesalat, avocado og rødløg. Stegte svampe på toppen gør sig også godt.