• Planterødderne

Risresteret

Vi er ret vilde med at undgå madspild og det er faktisk ofte sådan nye retter opstår for os. I løbet af ugen får man altid samlet nogle rester sammen som man ikke får spist. Søndag skal man så finde på, hvad man skal lave ud af det for at undgå, at det bliver smidt ud. Det var også tilfældet den søndag, hvor denne ret opstod - det bedste ved denne ret er dog, at den fungerer rigtig godt som en hurtig hverdagsret og fortjener derfor at komme på hjemmesiden.


Risresteret med artiskok, linser og forårsløg

Ingredienser:

  • 3 dl fuldkornsris

  • 1 alm. løg

  • 3-4 fed hvidløg

  • 4-5 forårsløg - både top og bund

  • 1 dåse linser - eller 2 dl. tørre

  • Artiskok på dåse/glas

  • En rest tomatsovs som tilbehør

Fremgangsmåde:

  1. Kog ris i en kasserolle efter fremgangsmåde på pakken. (Bruger du tørre linser er det også nu, at du skal koge dem, så de er færdig samme tid som risene)

  2. Snit løg og hvidløg fint og steg på en pande

  3. Skær bunden af forårsløgene i strimler ( og gem toppen!). Steg forårsløgbundene sammen med løg og hvidløg indtil løgene er gyldne.

  4. Skær forårsløgtoppene i strimler og læg til side til risen er kogt.

  5. Hæld lagen fra linserne, hvis du bruger dem fra dåse og hæld også lagen fra artiskokkerne.

  6. Hak artiskokkerne i mindre stykker.

  7. Når risene er kogt og løgblandingen er stegt, vendes de to ting sammen. Kom også artiskok og forårsløgtoppe i og vend sammen. Retten er nu klar til servering.

  8. Spis med en rest tomatsovs til, hvis du har det. Vi fik risretten med en rest tomatsovs, hvor der var tilsat frisk spinat, friske cherrytomater og stegte champignon. Det var en kanon kombination :)









Mail: planteroedderne@gmail.com - tlf: 25 30 98 05 (Dennis) 22 92 55 52 (Stig)