• Planterødderne

Pandekager uden fedtstof

Opdateret: 13. okt. 2018

Pandekager plejer at svømme i smør og være lavet på hvedemel. Høj på fedt, lav på næring. Her er dens ekstremt sunde fætter - lavet på fuldkornsmel og tørstegt på en RIGTIG god non-stick pande (dette er en forudsætning for at lave opskriften).


Antal pandekager: 10 stk


Ingredienser - pandekager uden fedtstof

  • 6 dl sojadrik

  • 4 dl god fuldkornsmel (tipo 00 er rigtig god)

  • 2 spsk rosinsirup / daddelsirup

  • 2 tsk kanel (valgfrit)


Fremgangsmåde - pandekager uden fedtstof

  1. Pisk ingredienserne sammen i en skål og lad det stå i minimum 15 minutter.

  2. Pisk blandingen en sidste gang efter de 15 minutter.

  3. Varm din gode NON-stick pande op på middelhøj varme. Når panden er varm hælder du lidt dej ud på panden og fordeler det på 2/3 dele af panden. Brug gerne en grydeske til at fordele dejen.

  4. Det skal gerne boble let på panden og når den øverste side virker tør, så løsner du pandekagen med en tynd paletkniv i kanterne hele vejen rundt.

  5. Derefter vipper du den rundt og steger den i 15-30 sekunder på den anden side.

  6. Fortsæt sådan indtil der ikke er mere.