• Planterødderne

Pakoras med grøntsagstrio og frisk blommechutney

Opdateret: 13. okt. 2018

Disse grøntsagsdeller, der stammer fra Indien, er perfekte til madpakken og det bedste er, at du kan variere dem med de grøntsager, du har til at lægge i køleskabsskuffen. I denne opskrift har vi en trio af sød kartofler, broccoli og rødløg, men vi kan anbefale at bruge pastinak også, når de er i sæson.

Indiske pakoras med grøntsagstrio og frisk blommechutney

Ingredienser - pakoras


Pakoras (cirka 12 stk)

  • 3 sødkartofler

  • 1 broccolitop

  • 1 rødløg

  • 4 dl kikærtemel

  • 2 dl vand

  • 1 tsk. karry

  • 1 tsk. gurkemeje

  • 1 tsk. koriander

  • 1/2 tsk. ingefær


Blommechutney

  • 200 g. blommer

  • 1 tsk. ingefær

  • 1 tsk. kanel

  • saften fra 1 lime

Fremgangsmåde - pakoras og blommechutney

  1. Begynd med pakoras:

  2. Skyl sødkartoflerne grundigt (når du skyller dem grundigt, behøver du ikke skrælle dem) og riv dem på den grove side af rivejernet eller i en foodprocessor.

  3. Skær broccolitoppen ud i mindre buketter

  4. Skær rødløget i strimler

  5. I en skål kommer du alle de tørre ingredienser i og vender sammen. Tilføj vandet mix godt sammen, så du har en sammenhængende dej. Den vil være lidt klistret, men det er meningen.

  6. Tilføj grøntsagerne og vend det godt sammen. Du kan eventuelt bruge hænderne til at blande det godt sammen - bare husk at vaske hænderne godt først :)

  7. Tænd ovnen på 225 grader varmluft.

  8. Form cirka 12 grøntsagsdeller og kom dem på en bageplade. Bag i ovnen cirka 25 minutter. (Du kan også lave grøntsagsdellerne mindre, men så skal de have kortere tid i ovnen).

  9. Imens pakoras er i ovnen, kan du lave blommechutneyen:

  10. Fjern stenene fra blommerne og kom blommerne i en gryde. Steg/kog ved mediumvarme indtil de begynder at falde lidt sammen.

  11. Tilsæt krydderierne og limesaften.

  12. Kog ind indtil blommechutneyen har din ønskede konsistens. Vi kogte den ind i 15 minutter og den blev ret fast.

  13. Smag til. Hvis chutneyen er lidt for syrlig/frisk til din smag, så kan du tilføje lidt dadler eller rosin for sødme. Hvis du gør det, kan du overveje at blende den, så der ikke er stykker af rosin eller dadler.


Mail: planteroedderne@gmail.com - tlf: 25 30 98 05 (Dennis) 22 92 55 52 (Stig)