• Planterødderne

Ovnbagt ratatouille

Opdateret: 13. okt. 2018

Hurtig og nem hverdagsret, som enten kan laves som en frisk version med citron eller en tung tomatversion uden citron. God appetit!


Ingredienser - ratatouille

  • 3 squash

  • 2 røde peberfrugter

  • 4 rødløg

  • 4 fed hvidløg

  • 2 dåser hakkede tomater

  • Saften fra 1 citron (kan undlades, hvis man ønsker en tung tomatret, fremfor en frisk ratatouille)

  • 1 spsk tørret oregano

  • 1 spsk tørret basilikum

  • 1 spsk tørret rosmarin

  • 1 dl gærflager (kan undlades, men det tilfører umami til retten)

Fremgangsmåde - ratatouille

  1. Tænd ovnen på 175 graders varmluft

  2. Skær squash, peberfrugt og løg i skiver og læg dem skiftevis i et ildfast fad

  3. Bland de hakkede tomater, citronsaft, pressede hvidløg, krydderier og gærflager i en skål. Hæld det ud over grøntsagerne i fadet

  4. Sæt fadet i ovnen og bag det i 50 minutter


Grøntsagerne i fadet


















Hæld tomatsauce over grøntsagerne og bag ratatouillen


















Spises som hovedret eller tilbehør til salat. Hvis du vil spise den som hovedret, så kan du eventuelt koge fuldkornspasta eller bulgur og spise til.

Mail: planteroedderne@gmail.com - tlf: 25 30 98 05 (Dennis) 22 92 55 52 (Stig)