Planterødderne
Noget med artiskok
Opdateret: 15. okt. 2018
Er det en dip? Er det en pesto? Er det en spread?
Stig kan virkelig ikke beslutte sig, men han siger, at den smager helt forrygende. Den kan bruges som dip til salaten, som pesto til en fuldkornspastaret eller en spread på rugbrøddet eller i en wrap. Mulighederne er endeløse - så kært barn har mange navne i denne sammenhæng :)
Ingredienser - noget med artiskok:
1 dåse artiskok i vand
1 dåse butter beans
2 spsk gærflager
1 fed hvidløg
1 løg
75 gram spinat
frugtkødet fra en kvart citron *
1 tsk koriander
2 tsk spidskommen
1 tsk løgpulver
friskkværnet sort peber
Fremgangsmåde - noget med artiskok:
Kom alle ingredienserne i en food processor for det bedste resultat (en stavblender kan også bruges, men det tager længere tid at få en ensartet masse).
Kør foodprocessoren indtil det er en ensartet grøn masse. Smag til med ekstra krydderier.

*Næringstip: Brug frugtkødet fra citronen i stedet for blot at presse saften ud af citronen. Den sande næring i citronen sidder i frugtkødet. Her bor fibrene og dem vil vi meget gerne give til vores tarmbakterier, så vores indre økosystem kan blomstre 🌱