• Planterødderne

Mexikanskinspireret bønnefyld

Opdateret: 15. okt. 2018

I det mexikanske køkken er de rigtig gode til at bruge mange og forskellige grøntsager, en masse farver og smage, men desværre ofte også en masse kød og det er ikke lige noget for Planterødderne - derfor gav vi os i kast med at prøve at lave vores eget plantebaserede mexikanske måltid.


Ingredienser - mexikanskinspireret bønnefyld:

· 1 bakke sødkartofler – cirka 500 g

· 1 rødløg

· 3 fed hvidløg

· 1 peberfrugt

· 1 frisk chili

· 1 dåse sorte bønner

· 2 dåser kidneybønner

· 1 dåse majs

· 2 spsk. Soja

· 2 tsk. spidskommen

· Sort peber

· 1 håndfuld frisk koriander


Fremgangsmåde - mexikanskinspireret bønnefyld:

1. Riv sødkartofler på den grove side af rivejernet.

2. Steg sødkartoflerne ved høj varme i et par minutter. Tilsæt soja, spidskommen og peber og rør rundt.

3. Tilsæt fintsnittet rødløg, hvidløg og chili og steg yderligere 1 minut.

4. Tilsæt peberfrugt skåret i tern og steg i cirka 2 minutter.

5. Skru ned for panden til cirka middelvarme

6. Tilsæt de to slags bønner og vend rundt (hæld vandet/lagen fra bønnerne inden)

7. Tilsæt majs

8. Inden servering tilsættes en håndfuld frisk koriander


Serveringsforslag:

Server i tortillapandekager med guacamole, salsa og friske grøntsager.


Mail: planteroedderne@gmail.com - tlf: 25 30 98 05 (Dennis) 22 92 55 52 (Stig)