• Planterødderne

Grøn curry med hjemmelavet karrypasta

Kærligheden til det asiatiske køkken er stor og så må man da prøve at lave sin egen karry pasta til sin grønne curry. Det gik godt, så her får du opskriften på den og opskriften på en nem grøn curry!

Grøn curry med hjemmelavet karry pasta, frisk koriander og peanuts

Ingredienser - grøn curry med hjemmelavet karry pasta:

Karry pasta:

  • 2 stængler citrongræs

  • 4 forårsløg ( kun toppene - bundene skal bruges til selve curryen)

  • 2 grønne chili - eller 1 grøn og 1 gul, det kan også sagtens gå.

  • 2 tsk. spidskommen

  • 3 cm frisk ingefær

  • 1 håndfuld koriander

  • 3 spsk. limesaft

  • 2 fed hvidløg

  • 1 spsk. æblecidereddike


Grøn curry:

  • 4 mellemstore gulerødder

  • 1 squash

  • 1 rødløg

  • 3 spsk. hjemmelavet karry pasta

  • 1 ds. kokosmælk + tilsvarende mængde vand (kom det i dåsen fra koksmælk og få det sidste med)

  • 2 spsk. sojasauce

  • 2 tsk. limesaft

  • 1 spsk. spidskommen

  • 1 spsk. stødt koriander

  • 1 porre

  • 300 g sojabønner/edamamebønner (uden bælg)

  • Bunden fra de 4 forårsløg foroven


Fremgangsmåde - Hjemmelavet karry pasta

  1. Skær citrongræs, chilier, ingefær og hvidløg i mindre stykker og kom i en minihakker eller anden blender. Kom de øvrige ingredienser i og blend til ensartet konsistens. Den hjemmelavede karry pasta er nu klar til brug. Der vil blive noget i overskud som du kan fryse ned.


Fremgangsmåde - grøn curry

  1. Halvér gulerødderne og skær dem derefter i halve skiver. Kom dem i en wok eller anden stor gryde med vand i bunden og steg dem indtil de er bløde i kanten, men stadig hårde i midten.

  2. Skær squashen i samme størrelse som gulerødderne og kom i gryden. Steg squashen indtil den er blød i kanten, men hård i midten.

  3. Skær rødløg i strimler og tilføj i gryden. Steg af et par minutter.

  4. Tilføj 3 spsk. grøn karry pasta, spidskommen og stødt koriander og steg af for at fjerne den værste styrke.

  5. Tilføj kokosmælk, vand, sojasauce, limesaft og vend godt rundt.

  6. Lad retten simre, mens du rengører porren og derefter skærer den i skrå strimler. Kom i gryden og steg med. Smag retten til og tilføj eventuelt mere af de forskellige smagsgivere alt efter din smag.

  7. Kom edamamebønnerne i gryden og lad retten simre indtil edamamebønnerne har fået varme i 6-7 min.

  8. Skær forårsløgene og fordel dem over retten.

  9. Retten er nu klar og gør sig godt sammen med enten fuldkornsnudler eller brune ris og frisk koriander og peanuts på toppen.

Obs: spiser du plantebaseret ud fra et ønske om vægttab, bør du være opmærksom på, hvor mange peanuts du kommer på eller udelade dem, da de indeholder en del kalorier.

Mail: planteroedderne@gmail.com - tlf: 25 30 98 05 (Dennis) 22 92 55 52 (Stig)