• Planterødderne

Fyldig gulerodssuppe med sprødristede kikærter

Efteråret er over os og supperne gør sit indtog i vores kost igen. Denne lækre gulerodssuppe er både mættende og nem at tage i den retning, du ønsker.


Opskriften svarer til 2 personer.

Ingredienser:

Suppe:

  • 100 g løg

  • 350 g gulerødder

  • 3 fed hvidløg

  • 100 g kartoffel

  • 600 ml grøntsagsbuillion

  • 150 g røde linser

  • saften fra 2 appelsiner

  • 1 spsk sojasauce

  • 2 tsk karry

  • 1 tsk røget paprika eller alm. paprika

  • 1 tsk friskkværnet sort peber


Kikærter:

  • 1 dåse kikærter uden lage, svarende til 240 g.

  • 1 spsk citronsaft

  • 1 spsk røget paprika eller alm.


Fremgangsmåde - gulerodssuppe:

  1. Skær løg, gulerødder, kartoffel, og hvidløg i grove tern og svits af i en gryde.

  2. Når grøntsagerne har svitset et par minutter, tilsættes grøntsagsbuillion og røde linser. Lad koge op, indtil grøntsager og linser er kogt møre - imens suppen koger, kan kikærterne laves. Se fremgangsmåde forneden.

  3. Blend suppen med appelsinsaft og krydderier.

  4. Smag til og tilføj evt. flere krydderier.

  5. Selve suppen er nu klar til servering. Server med sprødristede kikærter, frisk grønt, fx persille og et godt fuldkornsbrød.

Fremgangsmåde - sprødristede kikærter:

Hæld lagen fra kikærterne og vend dem i paprika og citronsaft. Fordel dem på en bageplade med bagepapir og bag i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft. De skal have 10 min, men hold øje med dem undervejs.


Tip:

Vil du lave din suppe i en asiatisk version, kan du lave den uden appelsinsaft og krydderierne fra denne opskrift og i stedet bruge kokosmælk, limesaft, chili og ingefær og toppe den med friske forårsløg.