• Planterødderne

Falafler af sorte linser

Opdateret: 13. okt. 2018

Mange kender nok traditionelle falafler lavet på kikærter, men færre kender nok til falafler lavet på linser. Om man overhovedet må kalde dem falafler, når de indeholder linser og ikke kikærter, ved vi ikke, men det blev navnet på disse, da krydringen af dem er magen til opskriften på vores falafler.


Falafler af sorte linser

Ingredienser - falafler af sorte linser

  • 400 g sorte linser, ukogt vægt

  • 1 lille rødløg

  • 2 fed hvidløg

  • 2 tsk. spidskommen

  • 2 tsk. koriander

  • 1 tsk. paprika

  • 1 håndfuld frisk koriander

  • 1 håndfuld frisk persille

  • 75 g frisk babyspinat

  • 120 g fuldkornshvedemel

Fremgangsmåde - falafler af sorte linser

  1. Kog linserne efter anvisning på pakken. Hæld vandet fra.

  2. Kom linserne sammen med de øvrige ingredienser (undtagen mel) i en food processor og blend til ensartet konsistens.

  3. Tilføj melet og kør blandingen indtil melet er vendt i massen.

  4. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Imens ovnen bliver varm, kan du lade falaffelmassen stå og hvile og samle sig. Det gør den nemmere at forme.

  5. Kom bagepapir på en bageplade og form falafler ud af massen. Dette gøres nemmest ved at have letfugtige hænder og et glas med vand, hvor du kan dyppe skeen, du former med. Form cirka 30 linsefalafler og bag 10 minutter i ovnen. Vend dem og bag 10 min. på den anden side.

  6. Falaflerne er nu færdige og er bedst, når de har kølet en smule af.

  7. Spis i fladbrød med salat og vores umamidressing