- Planterødderne
Edamamebønnedip
Opdateret: 15. okt. 2018
Vi er vilde med forskellige dips og prøver os ofte frem med forskellige råvarer for hele tiden at komme på nye og lækre dips til blandt andet salater, i wraps eller blot som en lille snack med nogle grøntssagsstænger.
Hos Dennis stod menuen i weekenden på linsebøffer og stegte rodfrugter. Planen var egentlig, at der skulle have været en mayo til, men det blev i stedet til en edamamebønnedip, som I her får opskriften på. Den var nemlig for god til at gå i glemmebogen igen :)

Ingredienser - edamamebønnedip:
300 g edamamebønner, optøede
100 g cashewnødder
2 fed hvidløg
1,5 dl vand
Lidt cayennepeber (eller meget, hvis du er til en spicy dip)
Fremgangsmåde - edamamebønnedip:
Blend alle ingredienserne i en foodprocessor. Har du ikke en foodprocessor, kan du fint bruge en minihakker eller stavblender.