- Planterødderne
Cremet karry-kartoffelsalat
Opdateret: 13. okt. 2018

Ingredienser til kartoffelsalat
1 kg små kartofler
400 g ærter
2 rødløg
1 stængel forårsløg
2 æbler
Håndfuld frisk persille (valgfri)
Ingredienser til karrycreme
1 dåse butterbeans (lima bønner)
2 tsk revet appelsinskal
Saften fra 2 appelsiner
2 pressede hvidløgsfed
2-3 tsk karry
2 tsk løgpulver
1 spsk gærflager
Fremgangsmåde - cremet karry-kartoffelsalat
Kog kartoflerne i cirka 20 minutter og lad dem køle af. Skær dem i kvarte, når de er kølet af.
Snit rødløg og forårsløg fint. Snit æbler i små tern. Hak persillen. Kom det hele i en skål sammen med ærter og de afkølede kartofler.
Kom alle ingredienser til karrycremen i en blender eller foodprocessor og blend til det er en ensartet masse.
Bland det hele sammen i en skål og server.