• Planterødderne

Blåbærchiagrød med hjemmelavet granola

Opdateret: 15. okt. 2018

En indbydende weekendsmorgenmad, der er sand guf for øjne og smagsløg!


Ingredienser - blåbærhchiagrød med granola:

Blåbærchiagrød:

  • 225 gram blåbær (optøede frosne økologiske blåbær)

  • 300 ml plantemælk (havre, soja eller anden favorit)

  • 6 spsk chiafrø

  • evt. 2 tsk vaniljepulver

Granola:

  • 2 dl boghvede

  • 2 dl havregryn (finvalsede eller grovvalsede)

  • 1 dl valnødder

  • 1 dl mandler

  • 1 dl hørfrø

  • Daddelsirup af 15 dadler og 1,5 dl vand

  • 3 tsk kanel


Fremgangsmåde - blåbærchiagrød med granola:

Blåbærchiagrød:

  1. Kom de optøede blåbær og plantedrik i en blender. Blend ind til det er en jævn masse.

  2. Hæld massen op i en skål og tilføj chiafrø.

  3. Tilføj eventuelt vaniljepulver eller anden ønsket smagsgiver.

  4. Stil skålen på køl i minimum 2 timer eller natten over for at give chiafrøene tid til at trylle væske om til grød.

Granola:

  1. Tænd ovnen på 120 graders varmluft.

  2. Kog boghvede efter instruktionen.

  3. Udblød dadlerne i kogende vand i en skål. Det tager 5 til 10 minutter før, at de klar til at blive blendet med 1,5 dl vand. Når du har blendet dadler og vand, så har du din sirup. Denne sættes til side.

  4. Hak mandler og valnødder groft enten i en minihakker eller på den gammeldags måde med kniv og håndkraft.

  5. Spred hørfrø, de hakkede nødder, havregryn, boghvede, kanel og daddelsirup ud på en bradepande beklædt med bagepapir. Vend blanding godt rundt og bag i 40-45 minutter.

  6. Vend i blandningen undervejs. Den skal helst være gyldenbrun og køl af før servering.


Servingsforslag:

Server grøden med dine favoritfrugter eller dem du lige har i skålen. Du har vel en frugtskål? ;)

Mail: planteroedderne@gmail.com - tlf: 25 30 98 05 (Dennis) 22 92 55 52 (Stig)