• Planterødderne

Bagt og fyldt butternutsquash - Christmas edition

Opskriften er til 6 personer

Bagt butternutsquash med julefyld

Ingredienser - bagt butternutsquash med julefyld:

  • 1 butternut squash

  • 2 dl. grønne linser (tørvægt)

  • 1 porre

  • 200 g. brune champignon

  • 4 fed hvidløg

  • 2 tsk. kanel

  • 2 tsk. tørret oregano

  • 1 tsk. allehånde

  • 2 tsk. allround krydderi

  • Sesamfrø til at strø toppen med

Fremgangsmåde - bagt butternutsquash med julefyld:

  1. Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

  2. Skyl butternut squash og halvér den på langs.

  3. Fjern kernerne (rens dem eventuelt og rist i ovnen, så du får sprøde græskarkerner til en snack)

  4. Læg butternut squash med snitfladen nedad på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag i ovnen 45 min.

  5. Imens kan du lave fyldet:

  6. Kog de grønne linser efter anvisning på pakken.

  7. Skyl porre og snit i tern. Steg i en gryde med lidt vand i et par minutter.

  8. Rens svampene for jord og skær i tern. Kom i gryden med porre. Steg yderligere 2-3 minutter.

  9. Når linserne er kogt, hældes vandet fra. Linserne kommes sammen med porre og svampe.

  10. Pil de fire hvidløgsfed og pres dem i linseblandingen. Tilføj de øvrige ingredienser. Tag af blusset og lad stå indtil butternut squash er bagt.

  11. Når butternut squash er bagt, tages de ud af ovnen og det meste af butternut squash-”kødet” tages ud. Dette gøres nemmest med en urtekniv og en ske. Lad 1 cm kant være tilbage, så der er noget til at holde linsefyldet på plads.

  12. Kom butternut squash-”kødet” i gryden med linsefyldet og mos butternut, så det blandes med det øvrige fyld. Smag til og tilføj eventuelt mere krydderi.

  13. Kom linsefyldet over i de udhulede butternut squash. Strø med sesamfrø på toppen.

  14. Bag 10 minutter lige inden servering ved 180 grader varmluft.

Den komplette plantebaserede julemenu fra Planterødderne: