• Planterødderne

Ærte/spinat/basilikumsdip

Mmmm, grønt med grønt på - en dip/pesto, der går godt til mange ting: Grøntsagsstænger, salat, til eller i brød. Ja mulighederne er mange med denne dip, der også er rigtig god, hvis den søde trang melder sig og du vil have et sundere alternativ.



Ærte/spinat/basilikumspesto og rød peberfrugtdip, madbrød og salat

Ingredienser:

  • 300 g grønne ærter, optøede

  • 150 g frisk spinat

  • 1 håndfuld frisk basilikum

  • 1 fed hvidløg

  • 1 håndfuld valnødder

  • Saften fra 1/2 citron

  • 4 spsk gærflager

  • 2 spsk sojasauce

Fremgangsmåde:

Skyl spinat og basilikum og pil hvidløgsfedet. Tilføj til en blender sammen med de øvrige ingredienser og blend til en ensartet konsistens. Du kan evt. tilføje vand, hvis du ønsker en tyndere konsistens eller flere ærter og spinat for mere konsistens.

Servér fx sammen med madbrød, grøn salat og rød peberfrugtdip (mojo rojo) du kan finde på vores facebookside under et af vores online madværksteder: Online madlavning